Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sprog- og trivselsvurderinger

I Regnbuen følger vi barnets udvikling og hjælper forældre med at spotte de øverum, som børnene har. Det er vores ambition at hjælpe alle børn med at blive den allerbedste version af sig selv. Det betyder, at alle børn skal støttes i lige præcis dét, som de har sværest ved. Nogle børn har en skrøbelig motorik, der skal styrkes, mens andre ikke har fået ordentlig hul på den sproglige udvikling. Nogle børn har svært ved at navigere socialt, mens andre har vanskeligt ved at håndtere sine følelser. Fælles for alle børn er, at de har personlige øverum som vi kan hjælpe dem med at udvikle sig indenfor.

Vi benytter forskellige værktøjer til at screene væres lærings- og legemiljø, og til fagligt at screene børnenes udvikling. Blandt andet benytter vi sprogvurdringer, for at kunne afgøre hvilke indsatser barnet har brug for i sin sproglige udvikling. Vi benytter TOPI til at vurdere om barnet løbende er i god trivsel, og vi benytter KIDS til at tjekke om vores miljø tilgodeser børns behov for et alsidigt og trygt miljø. Alle redskaber er med til at kvalificere Regnbuens arbejde for børnene, og give kvalificeret support til forældrene.